Ulddyne

En god nats søvn starter med det rigtige valg af sengetøj. En ulddyne er en rigtig god investering for at sikre komfort året rundt. Ulddyner er kendt for deres fremragende temperaturregulering og naturlige materialer, der skaber et sundt sovemiljø. Uanset om du leder efter en ulddyne til de kolde vintermåneder eller en let ulddyne til sommer, finder du et stort udvalg af kvalitetsdyner her hos Danolan.
Faldende orden

17 varer

pr. side

Fordele ved at sove med en ulddyne

En sund søvn er afgørende for vort velbefindende og evne til at klare hverdagens krav.

Undersøgelser har vist, at hjerterytmen hos mennesker, der sover under en ulddyne, er markant lavere, i forhold til mennesker, der ikke bruger ulddyne. Mange andre dyner tillader ikke på samme måde at lade fugten passere. Derfor skubber man ofte dynen af, når man får det varmt og sveder. Når en fugtig kropsdel på den måde bliver afkølet, kan der opstå smerter.

Selv i kulde føler man sig straks dejlig varm, når man lægger sig under en ulddyne. En ulddyne isolerer så godt, at kroppen ikke afgiver unødvendig varme. Herved holder alt væv inkl. huden en høj temperatur, så der ikke opstår spændinger i musklerne. Afslappede muskler giver bedre blodkredsløb og kan lindre muskelsmerter og hovedpine. I Tyskland bruges uld bl.a. i forbindelse med liggesår, allergi, nerve- smerter, nervøsitet (virker beroligende), kredsløbsforstyrrelser, gigt, iskias, rygsmerter og ledsmerter.

Når du vælger en ulddyne, vil du opleve det at sove i uld, som en meget behagelig oplevelse, men måske også en stor følelsesmæssig omvæltning. Velvære for både krop og sjæl, og ikke mindst, for den der lider af muskelsmerter eller gigt. Oplev uldens specielle evne til at regulere kropstemperaturen, så du hverken sveder eller fryser. Din krop skal ikke bruge energi på at varme sengen op eller køle ned. Kroppen slapper af og finder hvile, og det giver en mere rolig og behagelig søvn. Desuden er uld fremragende, hvis du er allergisk overfor husstøvmider, da de ikke kan leve i uldsengetøj.

Uld indeholder lanolin der gør, at ulddynen er selvrensende og hindrer snavs og støvmider i ulddynen. Ulden opfanger fugten fra din krop 7 gange hurtigere end andre sengetøjsprodukter, og afgiver fugten gradvis. Derfor vil din hud aldrig føles fugtig når du ligger i en ulddyne. Ulden kan optage ca. 40 % fugt af sin egen vægt, uden at den føles fugtig og kold. Du slipper for at vaske din ulddyne, der både koster tid, strøm og vand. På den måde kan man sige, at uld er mere miljørigtigt i forhold til andre sengetøjsprodukter.

Ulddynens naturlige fordele

Når du vælger en ulddyne, vælger du et produkt, der er både miljøvenligt og sundt. Uld er et naturligt åndbart materiale, der hjælper med at regulere kropstemperaturen natten igennem. Dette gør ulddyner ideelle til alle årstider, da de holder dig varm om vinteren og kølig om sommeren. Uldens evne til at absorbere og frigive fugt gør, at du undgår at vågne op helt svedig. Se vores udvalg af ulddyner i 135 x 200 cm.

Find den bedste ulddyne til dine behov

At finde den bedste ulddyne afhænger af dine personlige præferencer og behov. Foretrækker du en tungere dyne, der giver en hyggelig og omfavnende følelse, eller er du på udkig efter en let ulddyne til sommer? Hos Danolan tilbyder vi flere størrelser og typer, der passer til forskellige senge og behov. Vores ulddyner i 135 x 220 cm med ekstra længde er perfekt til høje mennesker, der vil sikre at tæerne også holdes varme om natten.

Store ulddyner til dobbeltsenge

En dobbelt ulddyne er god til par eller blot mennesker der elsker at sove med en ekstra stor dyne. En ulddyne i størrelsen 200 x 220 cm er ideel til dobbeltsenge, hvor der er brug for mere plads under dynen. Når man sover under en dobbelt ulddyne vil varme fra begge personer cirkulere rundt, dog uden at overophede, da ulddynen regulerer temperaturen og lader varmen passere ved høje temperaturer. Uanset om I foretrækker en let eller tung dyne, har Danolan den perfekte løsning. Udforsk vores ulddyne i 200 x 220 cm, som er designet til at give jer begge en optimal søvnoplevelse.

Kan man sove med en ulddyne uden sengetøj?

Man får den fulde oplevelse af uldens mange gode egenskaber, når man sover direkte i ulden uden sengetøj. Ulden regulere temperaturen helt suverænt, så du hverken bliver kold eller varm. Det er en helt unik oplevelse at sove med en ulddyne og flere af vores kunder siger, at når man først har prøvet en ulddyne, er det meget svært at sove med andet.

Kan man vaske en ulddyne?

Ulden i vores ulddyner indeholder Lanolin, som er smudsafvisende og derfor bliver ulddyner ikke beskidte, som normalt sengetøj. Med det sagt kan man godt vaske sin ulddyne med uldvaskemiddel på uldprogram. Ved nogle af vores ulddyner er det måske nødvendigt at finde større vaskemaskine, evt. ved et møntvaskeri. Ulddyner kan også sagtens centrifugeres ved høj hastighed.  Læs meget mere om vask af ulddyner tryk her

I mange tilfælde er det nok bare at støvsuge ulddynen en gang om ugen og så hænge den udenfor for at blive luftet en gang i mellem. Det er isæt godt at hænge en ulddyne ud i tåget eller fugtigt vejr, da dette påvirker ulddynens naturlige rengøringsproces. Det må dog ikke være regnvejr, da det kan tage meget lang tid at tørre en ulddyne der er blevet gennemblødt. 

Mulesing fri uld

Hos Danolan har vi fokus på dyrevelfærd og sundhed.  Derfor er alt vores uld mulesing fri. Mulesing er et indgreb der primært bliver lavet i Australien på Merino får. Merino fåret er fyldt med folder og rynker. Merino fåret er avlet med disse folder, dog giver disse folder problemer i det Australske klima, som er både varmt og fugtigt. Denne kombination gør at der er mange fluer, som gerne vil ligge deres æg i folderne på bagdelen af fåret. Når disse æg udklækker æder larverne sig ind i fåret, som i sidste ende risikerer at dø.

Derfor har nogle store producenter af uld valgt at benytte mulesing, som er et indgreb, hvor man fjerner hud på bagdelen af fåret. Dette gør at fluerne ikke så nemt kan lægge deres æg og minimere risikoen for larver. I Danmark er der regler om at man skal tilse sine får dagligt, hvilket gør at man kan opdage angreb i tide og fjerne larverne inden de gør skade på fåret.